PROFIL

KOMPETENCECENTER

GENOPRETTENDE PRAKSIS

Blågård Skole - Skolen for kommunikation og medier, er en folkeskole på indre Nørrebro. Skolen arbejder med forskellige læringsmetoder og har et elevinddragende og dialog baseret læringsmiljø. Lærerne er således optaget af, hvordan eleverne forstår læring.

Vores udgangspunkt er, at eleverne lærer bedst, når de er aktive og kommunikerer om den viden, de tilegner sig. Vi ser det som en vigtig opgave, at bevare og fortsat udvikle elevernes sproglige nysgerrighed og kompetencer.
  
Derfor har Blågård Skole særlig fokus på kommunikation og formidling via forskellige medier. Det kommer til udtryk ved, at alle undervisningsforløb har en formidlingsdimension, hvor eleverne aktivt kommunikerer deres læring gennem forskellige grafiske medier, globale kommunikationsformer og fremvisninger. Det kan være i form af avis-, magasin-, bogprojekter, dokumentarfilm, teater, dans, sport, rap, billedkunst, grafisk design, fotografi, radio eller internet. Disse forskellige platforme bruges som en integreret del af undervisningen.

Kompetencecentret for elever med vidtgående læse- og skrivevanskeligheder ligger på Blågård Skole i tilknytning til læseklasserækken, et specialundervisningstilbud til elever fra 4. til 9. årgang.  Kompetencecentret består af lærere, som arbejder i læseklasserne og herigennem har en stor faglig viden, såvel teoretisk som praktisk erfaring.

Formålet med kompetencecentret er at vi formidler viden fra specialområdet for at styrke indsatsen omkring elever med læse- og skrivevanskeligheder i den almene undervisning.

Vi tilbyder bl.a. observation af en eller flere elever i undervisningssituationen med efterfølgende vejledning og vidensdeling med lærere, læsevejledere, pædagoger eller team.

På Blågård Skole anvender vi genoprettende praksis som en måde at møde skoledagens konflikter. Genoprettende praksis er en metode, der fokuserer på at skabe balance i og mellem mennesker, når noget er gået galt mellem dem. Det kan handle om konflikter og alt fra uro i undervisningen til trusler eller mobning i skolegården.

Metoden er baseret på værdier som ligeværd, frivillighed og medbestemmelse. I sådan et miljø trives mennesker bedre, og de er mere tilbøjelige til at bidrage til fælleskabet og regulere egen adfærd i en positiv retning. Fællesskabet er også vigtigt i genoprettende praksis. Fx kan et slagsmål mellem to have påvirket hele årgangen, og det kan derfor være relevant at inddrage alle.